Bestyrelsen beretter…

15.09.2026

/ Nyhedsbrev fra bestyrelsen i Grundejerforeningen Hole-In-One /

Til medlemmer af Grundejerforeningen Hole-In-One

Grøn Helhedsplan

Kære husejere i HIO

Tak for gode input, spørgsmål og god stemning på informationsmødet i søndags.

Som lovet følger HER… plan for fase 1 af Grøn Helhedsplan, som blev vist på informationsmødet.

Planen illustrerer, hvor beplantning fjernes hhv. udtyndes. Alle steder, hvor beplantning fjernes, vil blive genplantet. Fase 1 vil blive gennemført hen over efteråret (2026) og vinter/forår 2027.

Vi har endnu ikke et overslag over omkostningerne til denne fase 1. Viser det sig, at der er et godt råderum, overvejer HIO bestyrelsen at tilbyde alle husejere, at har man f.eks. en hæk eller anden beplantning, som man gerne vil have fjernet, så kan der måske blive mulighed for dette på foreningens regning. Vores tanke er, at når vi er i gang med at rydde, så er der ikke en stor omkostning forbundet med at rydde ”et par meter” ekstra. Desuden vil fjernelse af gammel, udtjent beplantning pynte på vores områder – uanset om det er på fællesarealer eller privat matrikel.

Som nævnt kan vi endnu ikke love dette – og bliver det en mulighed, vil I få kun en meget kort frist til at melde jeres ønsker ind (da det jo skal foregå sammen med rydning på fællesarealer). Derfor vil vi opfordre til, at I allerede nu overvejer dette ift. jeres egen matrikel. Er der tale om beplantning, som står i skel mod naboen, skal I naturligvis være enige om evt. rydning.

Beplantning efterfølgende, hvis man ønsker det, vil være for egen regning på egen matrikel. Vi vil undersøge, om vi også kan give et tilbud fra vores leverandør til den enkelte husejer på nogle ”standard” beplantningsløsninger.

Hvor vidt vi kan lykkes med at tilbyde ovennævnte, kommer vi tilbage til. Så der er endnu ikke behov for indmeldinger vedr. egen matrikel lige nu.

Har I spørgsmål eller kommentarer til planen, skal de indsendes via kontaktformularen på vores hjemmeside: https://husihimmerland.dk/kontakt/. Vi kan ikke ellers holde styr på alle kommentarer, mv., hvis de meldes ind på må og få pr. telefon eller mail til den enkelte af os i bestyrelsen.

På HIO bestyrelsens vegne.

Andre opslag

Bestyrelsen beretter

18.01.2026 / Nytårskur - opfølgning / Var du forhindret i at deltage i dette års nytårskur, så kan du holde dig orienteret med formandens indlæg, som du finde lige HER...

læs mere

Bestyrelsen beretter

05.12.2025 / Nyhedsbrev fra bestyrelsen i Grundejerforeningen HIO / Kære husejere i Grundejerforeningen  Siden vores nyhedsbrev i oktober, har mange husejere haft mulighed for en aktiv efterårsferie – med de mange aktiviteter i HimmerLand Resort – og ikke mindst det...

læs mere

Bestyrelsen beretter

09.10.2025 / Nyhedsbrev fra bestyrelsen i Grundejerforeningen HIO / Kære husejere i Grundejerforeningen HIO Vi har sagt farvel til sommer og hej til efterår – og den første (og forhåbentlig eneste) større storm, Amy, er overstået – uden for mange udfordringer. Stor...

læs mere